Hvis du har problemer med at læse nyhedsbrevet kan du læse det på ba.dk her.

Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening - logo BA Nyhedsbrev  Marts 2022
Fornyelse af rammeaftale om revision og regnskabsmæssig assistance i Brugsforeningerne

Rammeaftalen om revision og regnskabsmæssig assistance er mellem BSK, BA og Beierholm blevet fornyet. Den nye aftale løber for regnskabsårene 2022-2025.

I den nye rammeaftale har vi mellem alle 3 parter været enige om, at der var brug for en fornyelse omkring selve prisstrukturen. Den hidtidige prisstruktur tog sit udgangspunkt i en historisk prissætning, som ikke længere tog højde for den strukturudvikling, detailbranchen har mødt de seneste år.

Det arbejde Beierholm udfører for standardhonoraret, er det samme som i den hidtidige rammeaftale. Disse ydelser fremgår af et særskilt bilag (Bilag 1) til rammeaftalen.

Ydelser, som Beierholm leverer til Brugsforeningen ud over standardydelserne, skal aftales individuelt mellem Brugsforeningen og Beierholm, som vi kender det. Flere af disse tilvalgsydelser har hidtil og vil fremadrettet også fremgå af det aftalebrev, revisor har med på bestyrelsesmødet, hvor regnskabet gennemgås.

Aftales der andre tilvalgsydelser i løbet af året, skal der være en aftale og et prisestimat forinden opgaven udføres. Eksempler på disse ydelser er angivet i bilag 2 til rammeaftalen.

Du kan læse hele rammeaftalen her.

Den nye prisstruktur

Standardhonoraret for 2022 tager udgangspunkt i Brugsforeningens butiksvareomsætning med et fast tillæg pr. filial, tankanlæg og vaskehal.

Prissætningen er således uafhængig af butikkens kædetilhørsforhold.

Den enkelte forening inddeles i tabellen ud fra butiksvareomsætningen med et fast standardhonorar efter følgende tabel (opgjort i prisniveau 2022):

Butiksvareomsætning i 1.000 kr.

Honorar kr.

0-19.999

26.500

20.000-49.999

32.500

50.000-88.999

40.000

89.000-312.999

62.000

313.000-

150.000

   

Tillæg pr. filial

5.000

Tillæg pr. tankanlæg

2.000

Tillæg pr. vaskehal

2.000

Det samlede prisniveau for 2022, efter ovenstående model, svarer til det samlede standardhonorar for 2021. Det vil sige, at der fra 2021 til 2022 ikke er sket den normale pristalsregulering.

Med en ændring i prisstrukturen betyder det også, at nogen foreninger vil opleve et fald i deres regning fra Beierholm, hvor nogen vil opleve en stigning.

Det er vores forventning med ovenstående aftale, at honoraret for revisionsydelsen vil være mere ensartet mellem sammenlignelige butikker.

Gratis psykologisk hotline i forbindelse med krigen i Ukraine

Den forfærdelige situation i Ukraine kan være en stor psykisk belastning for dem, der er utrygge, bekymrede eller på den ene eller anden måde berørt af krigen. Derfor tilbyder PFA nu gratis psykologisk rådgivning og sparring til både medarbejdere, medlemmer, tillidsvalgte, HR-afdeling og ledelse.

I PFA har vi lang erfaring med at hjælpe folk, der står midt i en krise, og derfor vil vi gøre, hvad vi kan for at støtte jer i en utryg situation. Samtidig oplever vi fra vores virksomheds- og organisationskunder et behov for rådgivning til, hvordan man som leder eller HR-ansvarlig skal forholde sig til situationen i Ukraine.

Du kan bl.a. få rådgivning om:

• Belastningsreaktioner herunder uro og angst.

• Tiltag til understøttelse af psykologisk tryghed og balance.

• Redskaber til at håndtere utryghed.

• Understøttelse af godt arbejdsmiljø.

• Kommunikation i forbindelse med belastningsreaktioner.

Den psykologiske hotline er et samarbejde med Dansk Krisekorps, der står klar med autoriserede psykologer, som er vant til at yde krisehjælp i forbindelse med krise- og belastningsreaktioner.

Ring på 40 22 81 65 hele døgnet

Den psykologiske hotline er åben alle dage døgnet rundt og kan kontaktes på telefon på 40 22 81 65. Hotlinen er foreløbig åben til og med april 2022.

Du kan finde materiale her, som du er meget velkommen til at sende videre til dine medarbejdere.

BA afholder følgende ONLINEkurser her i foråret 2022

Alle kurserne er for bestyrelsesmedlemmer og uddelere/direktører, og du kan tilmelde dig direkte ved at trykke på LINK udenfor hvert af nedenstående kurser.

Kursene afholdes på Zoom, og hvis du tilmelder dig på nogle af kurserne, vil du, dagen før kurset, modtage materiale, som du kan bruge i bestyrelsesarbejdet, vejledning til Zoom samt LINKET til selve kurset.

ONLINEkursus: Bestyrelsens roller, ansvar og pligter

Har du, som bestyrelsesmedlem, lyst til at få information om, hvordan en selvstændig Brugsforening er opbygget, og hvad en Brugsforeningsbestyrelse har af opgaver og ansvar, samt hvilke værktøjer og hjælp der er til rådighed?

BLIV KLOGERE PÅ:

  • HVAD er min rolle som bestyrelsesmedlem, og hvilket ansvar har jeg?
  • HVORDAN er samspillet mellem BA, Brugsforeningen og Coop A/S samt Coop amba?
  • HVORDAN lever jeg op til selskabsloven?

Kurset afholdes ONLINE på Zoom på følgende dag og tidspunkt:

  • Mandag den 14. marts 2022 - kl. 18.30 - 19.45 - Du kan tilmelde dig direkte ved at trykke på dette LINK
ONLINEkursus - Regnskab som et styringsværktøj

HAR du forståelse for bestyrelsesrapporten, KAN du gennemskue regsnkabets opbygning, og KENDER du de vigtigste nøgletal?

Kurset afholdes ONLINE på Zoom på følgende dage og tidspunkter:

  • Modul 1 - mandag den 4. april 2022 - kl. 18.30 - 19.45 - Du kan tilmelde dig direkte ved at trykke på dette LINK
  • Modul 2 - tirsdag den 5. april 2022 - kl. 18.30 - 19.45 - Du kan tilmelde dig direkte ved at trykke på dette LINK
FYSISK kursus - Bestyrelsens roller, ansvar og pligter

Kurset er for bestyrelsesmedlemmer og uddelere/direktører.

Hvad er min rolle som bestyrelsesmedlem, og hvilket ansvar har jeg?
Hvordan er samspillet mellem BA, Brugsforeningen og Coop A/S samt Coop amba?
Hvordan lever jeg op til selskabsloven?

Dit udbytte

Hvad er sammenhængen mellem generalforsamling, bestyrelse og uddeler?
Hvilket ansvar har jeg som bestyrelsesmedlem?
Hvad kan Coop amba, BA og kæderforeningerne hjælpe med?

Kurserne afholdes på følgende tidspunkter og steder:

  • 30. marts 2022 i SuperBrugsen Svenstrup
  • 10. maj 2022 på Severin Kursuscenter, Middelfart
  • 19. maj 2022 i SuperBrugsen Sorø
  • 30. august 2022 i SuperBrugsen Tølløse
  • 6. september 2022 på Severin Kursuscenter, Middelfart
  • 15. september 2022 i SuperBrugsen Karup

Alle kurserne starter kl. 18.00 med lidt spiseligt og slutter ca.kl.21.30.

Du kan tilmelde dig direkte ved at trykke på dette LINK.

FYSISK kursus - Regnskab som et styringsværktøj

Kurset er for bestyrelsesmedlemmer og uddelere/direktører.

Har du forståelse for bestyrelsesrapporten?
Kan du gennemskue regnskabets opbygning?
Kender du de vigtigste nøgletal?

Dit udbytte

Styrke din evne til at gennemskue bestyrelsesrapporten.
Kunne identificere styrker og svagheder i regnskabet.
Styrke din evne til at kunne analysere Brugsforeningens tilstand.

Kurserne afholdes på følgende tidspunkter og steder:

  • 16. marts 2022 i SuperBrugsen Sorø
  • 6. april 2022 på Severin Kursuscenter, Middelfart
  • 17. maj 2022 i SuperBrugsen Karup
  • 4. oktober 2022 på Severin Kursuscenter, Middelfart
  • 12. oktober 2022 i SuperBrugsen Tølløse
  • 25. oktober 2022 i SuperBrugsen Svenstrup

Alle kurserne starter kl. 18.00 med lidt spiseligt og slutter ca.kl.21.30.

Du kan tilmelde dig direkte ved at trykke på dette LINK.

TEMAaften - Udvikling, økonomi og øget samarbejde i Brugsforeningerne

Hvordan er fremtiden for din Brugsforening? Skal I have et økonomisk samarbejde med andre?
Er jeres drift stærk nok til at overleve på sigt?
Kan en ny placering af jeres Brugsforening skabe udvikling og fastholde en Brugs i lokalområdet?
Har I ressourcer til at udvikle andre Brugsforeninger?
Hvad holder jer tilbage fra at tale om fusioner?
Hvordan kan vi hjælpe hinanden til at sikre flest mulige Brugsforeninger i fremtiden?

Dit udbytte

Viden om, hvordan detailmarkedet udvikler sig på sigt.
Indsigt i, hvilke muligheder og konsekvenser fusioner medfører.
Hvad er lovgivning og praktik i fusioner?
At kunne træffe beslutninger i forhold til en eventuel fusion på så oplyst et grundlag som muligt.
Inspiration fra en direktør fra en Brugsforening med flere filialer.
Erfaringer fra en formand fra en Brugsforneing, der er fusioneret ind i en anden Brugsforening.

Temaaftenen afholdes den 20. april 2022 kl. 18.00 - 21.30 på Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart. Arrangementet starter med et enkelt traktement.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig direkte ved at trykke på dette LINK.

Følg BA på Facebook

Søg på Facebook efter Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening eller tryk her 

Har du spørgsmål til nogle af punkterne i nyhedsbrevet, er du velkommen til at kontakte BAs kontor på 33248135

© 2022 Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening
Stampesgade 6, st.tv., 1702 København V, Tlf. 33248135, ba@ba.dk
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du er registreret som uddeler eller bestyrelsesmedlem i en af BA's butikker.
Hvis du ikke ønsker nyhedsbreve fra BA, kan du logge ind på BA intranet og fravælge nyhedspreve under "Min Profil".
Hvis du mener du har modtager brevet ved en fejl, så kontakt BA på email eller telefon ovenfor.