Lovforslag om loft over huslejestigninger
Regeringen indgik den 26.8.2022 en aftale med sine støttepartier om et straks-indgreb i lejelovgivningen for at begrænse mulighederne for at indeksregulere huslejen i private boliglejemål. Den politiske aftale går i sin enkelthed ud på, at private udlejere ved anvendelse nettoprisindeksering, ikke må lade huslejen stige mere end 4 procent. Det er hensigten, at loftet skal gælde de næste to år, som har til formål at give ro for landets lejere grundet høj inflation.
Da lovforslaget nu er fremsat, så det er muligt at beskrive omfang og konsekvenser af indgrebet.
Gældende ret
Normalt er det muligt at aftale, at huslejen i private boliglejemål en gang årligt reguleres efter udviklingen i nettoprisindekset. Kravet til vedtagelse er alene, at det fremgår af parternes lejeaftale. Det skal blot være klart, hvad aftalen omhandler. Der kan ikke gyldigt aftales en minimumsregulering – f.eks. en fast procentsats. En sådan aftale er ugyldig.
Reguleringen sker typisk pr. den 1. januar – men det er ikke et krav, og et andet tidspunkt for den årlige regulering kan frit aftales (dog kun en regulering årligt). Lejeforhøjelsen skal ikke varsles, den kan gennemføres på baggrund af en meddelelse (en mail eller et brev) herom fra udlejer til lejer, hvor det fremgår, hvad lejen forhøjes til.
Aftalen kan indgås for alle typer af private boliglejemål – såvel i regulerede som uregulerede kommuner.
Hvis det fremsatte lovforslag gennemføres
Som nævnt vil de foreslåede lovændringer indføre et 2-årigt loft for huslejestigninger på 4 procent årligt. Det betyder, at lejen fortsat kan reguleres én gang om året i henhold til udviklingen i nettoprisindekset; men maksimalt med 4 procent. Når indekset ikke op på 4 procent, er stigningen begrænset til den faktiske udvikling, ligesom udlejer frit kan vælge at aftale en endnu mindre stigning med lejeren.
Vær opmærksom på, at indgrebet også vil gælde for lejeaftaler, hvor der allerede i 2022 er gennemført en nettoprisindeksering. Udlejer vil her - efter en periode svarende til lejers opsigelsesvarsel (typisk 3 måneder) – skulle nedsætte lejeforhøjelsen til de 4 procent stigning fremadrettet.
Dog alligevel mulighed for at kræve stigning på mere end 4 procent i visse situationer
Med lovforslaget følger også en undtagelsesbestemmelse, som går ud på, at udlejer gives mulighed for at hæve huslejen med mere end 4 procent, hvis udlejeren kan dokumentere, at lejen inklusive lejestigningen ikke dækker stigningen i ejendommens driftsudgifter sammenlignet med driftsudgifterne året før. Huslejestigningen kan dog aldrig overstige nettoprisindekset.
Vær opmærksom på, at ordningen umiddelbart er kompleks og kræver fremlæggelse af omfattende dokumentation. I den forbindelse har lejeren eller beboerrepræsentationen mulighed for at gøre indsigelse mod udlejers krav om lejestigning udover de 4 procent, hvorefter udlejeren har pligt til at indbringe sagen til afgørelse for huslejenævnet, hvis udlejeren ønsker at fastholde den del af lejestigningen. Huslejenævnet skal afgøre sagen inden for 3 måneder.
Hvem vil lovindgrebet gælde for?
Lovindgrebet gælder for alle private boliglejemål, hvor det i lejekontrakten er aftalt, at lejen reguleres som følge af stigninger nettoprisindekset. Erhvervslejemål er således ikke omfattet af indgrebet, hvorfor der fortsat frit kan aftales, hvordan lejen skal reguleres.
Desuden begrænser indgrebet ikke en udlejers ret til i øvrigt at varsle lejeforhøjelser efter lejelovgivningens regler – f.eks. ved stigning i skatter og afgifter eller stigning i driftsgifter for lejemål, hvor reglerne om omkostningsbestemt leje gælder. Udlejer skal samtidig huske, at inflation ikke i sig selv er et grundlag for varsling af lejestigninger.
Fra på hvilket tidspunkt gælder lovindgrebets begrænsninger?
Loven træder i kraft den 30. september 2022. Derfor vil lovindgrebet gælde for alle nettoprisindekseringer, der foretages herefter. Som anført ovenfor vil lovændringen også gælde lejeaftaler, hvor der allerede i 2022 er gennemført nettoprisindeksreguleringer.
BA bemærker
BA bemærker, at den foreslået regelændringerne er komplekse. Særligt vil reglerne om ikrafttræden for eksisterende kontrakter kunne give anledning til administrative udfordringer for Brugsforeningerne, ligesom vurderingen af, om der kan være grundlag for at anvendelse undtagelsesmuligheden omkring varsling af en højere regulering end 4 procent virker administrativt tung. BA opfordrer derfor Brugsforeningerne til, hvis de vil sætte lejen op i henhold til lejeaftalen med lejer at kontakte en erhvervslejerets specialist for nærmere rådgivning forud for.
|