Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening (BA) og Danmarks Leder Organisation (DLO) er den 16. august 2021 blevet enige om en ny 2-årig aftale om løn til uddelere, filialuddelere og direktører (DSM).
Aftalerne faldt på plads efter en lang rækker møder mellem BA, DLO og Coop, hvor alle hjørner er blevet afsøgt for at finde en model, som gør det muligt at udbetale løn så tæt på principperne i overenskomsterne som muligt, selvom Brugsforeningernes regnskaber har ændret sig i forbindelse med en ændring af bidragsmodellen i januar 2020 og implementeringen af Coop One. Det er efter pres fra organisationerne, at det nu lykkedes!
For overenskomsten mellem BA og DLO for uddelere (3.78.0) er der aftalt følgende:
- Den 1. april 2021 forhøjes basislønnen med 3,8 pct.
- Den 1. april 2022 forhøjes basislønnen igen med 1,5 pct.
- Bidraget til Fratrædelsesfonden nedsættes fra 1. april 2021 til 0,3 pct. af lønsummen.
- Bidraget til Uddannelsesfonden nedsættes fra 1. april 2021 til 0,5 pct. af lønsummen.
For overenskomsten mellem BA og DLO for filialuddelere, er der aftalt følgende:
- Den 1. april 2021 forhøjes minimumslønnen med 3,8 pct.
- Den 1. april 2022 forhøjes minimumslønnen igen med 1,5 pct.
Stigningen i minimumslønnen for filialuddelerne kan modregnes i eventuelle individuelle tillæg.
For filialuddelere ansat før 1. april 2011 forhøjes basislønnen på samme måde som uddelerne ligeledes med 3,8 pct. pr. 1. april 2021 og igen med 1,5 pct. pr. 1. april 2022.
- Bidraget til Fratrædelsesfonden nedsættes fra 1. april 2021 til 0,3 pct. af lønsummen.
- Bidraget til Uddannelsesfonden nedsættes fra 1. april 2021 til 0,5 pct. af lønsummen.
For overenskomsten mellem DLO, DSM og BA (direktører i DSM) (3.78.3), er der aftalt følgende:
- Den 1. april 2021 forhøjes basislønnen med 3,8 pct. så den herefter udgør 285.450 kr.
- Den 1. april 2022 forhøjes basislønnen med 1,5 pct., så den herefter udgør 289.732 kr.
- Bidraget til Uddannelsesfonden nedsættes fra 1. april 2021 til 0,5 pct. af lønsummen.
Regulering af løn
De nye lønsatser gælder fra 1. april 2021.
Lønnen bliver reguleret med tilbagevirkende kraft med lønkørslen i september 2021.
Herefter sker der en regulering igen i marts 2022, når de foreløbige regnskaber for Brugsforeningerne foreligger.
Når de endelige regnskaber for 2021 foreligger udbetales en eventuel efterregulering senest med julilønnen 2022.
Reguleringen af lønnen i 2022 foregår på følgende måde
Lønnen for 2022 reguleres første gang med augustlønnen 2022.
Herefter sker der igen en regulering i marts 2023, når Brugsforeningernes foreløbige regnskaber foreligger.
Når de endelig regnskaber foreligger, sker der en endelig regulering af 2022 lønnen - senest med julilønnen 2023.
Der udbetales ligesom nu en fast aconto løn hver måned. Der sker herefter efterreguleringer på de ovenfor nævnte tidspunkter.
Regulering af løn fra perioden 1. januar 2021 til 1. april 2021 sker efter de overenskomster, der gjaldt frem til 1. april 2021. Beregningen sker på baggrund af en efterberegning af Dækningsbidrag 1 (se vedlagte aftaler).
Det ”nye” Dækningsbidrag 1
Aftalerne mellem DLO og BA bygger på en reberegning af DB1, som tager højde for de ændringer, der har været i forbindelse med implementeringen af Coop One og en revideret bidragsmodel. Lønnen beregnes på baggrund af et DB1, som er fratrukket de hovedelementer, som er rykket i regnskabet.
Det drejer sig om butikkens individuelle vareomkostningsbidrag pr. 31. december 2019, et uddannelsesbidrag på 0,05 pct. og en række andre omkostninger, som er flyttet, svarende til 0,35 pct. af omsætningen.
Den konkrete beregningsmodel kan ses i de vedlagte protokollater.
3.78.0 Protokollat 2021 - Overenskomst mellem DLO/BA - læs her
3.78.3 Protokollat 2021 - Overenskomst mellem DLO/BA - D.S.M. - læs her
3.78.5 Protokollat 2021 - Overenskomst mellem DLO/BA - filialbutikker - læs her
Spørgsmål til den nye aftale kan rettes til direktør Majken Skovgaard på tlf. 27829698 eller direktør i DLO Jens Larsen på tlf. 20408695.
|