Regeringen har vedtaget lovforslag om afskaffelse af store bededag som helligdag

Regeringen har fremsat et lovforslag om afskaffelse af store bededag som helligdag. Lovforslaget er efterfølgende blevet vedtaget, hvilket betyder, at store bededag fra 2024 bliver en almindelig arbejdsdag.

Formålet med lovforslaget

Formålet med lovforslaget er, at den effektive årlige arbejdstid forøges med en almindelig arbejdsdag for de lønmodtagere, der har fri eller kompenserende fri i forbindelse med store bededag. Den forøgede arbejdstid kan arbejdsgiveren tilrettelægge fleksibelt, alt efter hvad der passer bedst på den enkelte arbejdsplads.

Det fremgår derfor også af lovforslaget, at afskaffelse af en helligdag sker med henblik på at finansiere de øgede udgifter til forsvaret som led i Danmarks militære oprustning i forlængelse af krigen i Ukraine.

Konsekvens af det vedtagende lovforslag

Udover at afskaffe store bededag som en helligdag, skal lovforslaget sikre, at de lønmodtagere, der skal arbejde mere, får løn for det ekstra arbejde. Lønnen skal fastsættes som på en ”almindelig arbejdsdag”.

Konkret vil det betyde, at der ikke skal betales helligdagstillæg, og at der ikke længere vil være ret til frihed. Det betyder, at bestemmelser om frihed, kompenserende frihed, ulempegodtgørelse og løn under fravær, som findes i anden lovgivning, kollektive overenskomster og aftaler, individuelle aftaler, kutymer, ensidigt fastsatte regler eller tilsvarende regler ikke finder anvendelse, for så vidt angår store bededag. Med andre ord betyder det, at der ikke sker helligdagsreduktion på store bededag.

Dog fastslår lovforslaget, at den foreslåede lov ikke berører bestemmelser m.v. i kollektive overenskomster om opsparing til søgnehelligdage, herunder om opsparingsprocenter og fritvalgsordninger. Det må forventes at have den konsekvens, at søgnehelligdagsbetaling bliver tilsvarende større på de tilbageværende søgnehelligdage.

Aflønning når store bededag afskaffes

Det gennemførte lovforslag indeholder også bestemmelser om aflønning for arbejde på store bededag, således at lønmodtagerne kompenseres for at arbejde en ekstra dag.

Når den aftalte arbejdstid er forøget, som foreslået i loven, modtager lønmodtagere, der får fast månedsløn eller aflønnes for en anden fast periode, et løntillæg af arbejdsgiveren på 0,45% af årslønnen. Det er lagt til grund for beregningen af løntillægget, ifølge Finansministeriet, at et gennemsnitligt standardarbejdsår for fuldtidsansatte er på 222 arbejdsdage, når ferie og søgnehelligdage er fratrukket. Der er taget udgangspunkt i 52 uger med 5 arbejdsdage svarende til 260 årlige arbejdsdage. Herfra fradrages 30 dage svarende til 6 uger med ferie og 8 helligdage i et gennemsnitligt standardarbejdsår. De 8 helligdage afspejler, at der er 9 helligdage, der kan falde på en hverdag. 6 helligdage gør det altid (søgnehelligdage), hvorimod 3 helligdage både kan falde på hverdage og på en søndag. Den årsløn, som tillægget skal beregnes af, er den sædvanlige og fastpåregnelige løn svarende til det lønbegreb, som anvendes til løn under ferie.

Løntillægget optjenes løbende og afregnes to gange årligt sammen med lønnen for maj måned og august måned. Tillægget kan også afregnes løbende med udbetalingen af løn. Ved lønmodtagerens fratræden afregnes tillægget forholdsmæssigt.

Arbejdsgivers tilrettelæggelse af arbejdstiden

Det vedtagne lovforslag vil dog ikke påvirke arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdstiden. Forslaget indebærer, at store bededag ikke kan fradrages i opgørelsen af arbejdstiden, hvor helligdage almindeligvis fradrages ved opgørelsen af arbejdstiden. Dette betyder, at den effektive arbejdstid for den enkelte lønmodtager vil stige med én arbejdsdag. Med lovforslaget er der dog ikke fastsat et krav om, at de ekstra arbejdstimer skal lægges på store bededag. De ekstra timer vil således kunne indgå i arbejdsgiverens almindelige planlægning og tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Højeste inflation i 40 år

Inflationen har i løbet af efteråret været den højeste i 40 år, hvilket har medført markant stigende forbrugerpriser i efteråret. Der er en forventning om, at inflationen forbliver på et forhøjet niveau i 2023. Derfor er der indgået en bred politisk aftale om en inflationspakke på 2,4 mia. kr.

Hvor meget får erhvervslivet

Erhvervslivet får kun en lille del af den inflationspakke på 2,4 milliarder kroner, som regeringen og aftalepartierne netop har præsenteret.

De vigtigste punkter i aftalen, som har direkte betydning for erhvervslivet, er følgende:

Udskyldelse af betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag
Betalingsfrister på A-skat og AM-bidrag udskydes for alle virksomheder. Konkret udskydes betalinger af A-skat og AM-bidrag i juli og august 2023 med henholdsvis 3,5 og 6 måneder. 

75 millioner kroner til mindre købmænd og bagere
Der indføres en midlertidig støtteordning på 75 millioner kroner i 2023 til mindre købmænd og bagere og andre energiudsatte fødevareforretninger, blandt andre slagtere, som er beliggende i mindre byer. Halvdelen af beløbet afsættes til direkte støtte til mindre købmænd, bagere, slagtere, mv., der kan modtage op til 50.000 kroner. Den anden halvdel afsættes til grøn omstillingsstøtte, der skal hjælpe virksomheder med at foretage investeringer i energiforbedrende tiltag. Ordningen administreres af Erhvervsstyrelsen.

Hvordan finansieres inflationspakken
Inflationspakken finansieres blandt andet ved at gennemføre EU-forordningen indtægtsloft for visse elproducenter (0,4 milliarder kroner) og gennemførelse af EU-forordningens solidaritetsbidrag, som er en ekstra skat for selskaber med aktiviteter i råolie, naturgas, kul- og raffinaderisektorerne (0,77 milliarder kroner). I Danmark omfatter solidaritetsbidraget primært selskaberne i den danske del af Nordsøen og to olieraffinaderier. Med aftalen noterer partierne, at det skal undersøges, om energihandlerne kan særbeskattes. 

Hvordan der ansøges om midlerne i inflationspakken er ikke endeligt på plads endnu

Erhvervsministeriet arbejder i øjeblikket på højtryk for at få bekendtgørelsen på plads, som regulerer inflationspakken. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 28. marts 2023.

Brugsforeninger, som ønsker at få del i støtteordningen for de mindre købmænd, hvor man kan modtage op til 50.000 kr., vil skulle søge om midlerne hos Erhvervsstyrelsen via virk.dk.

BA informerer nærmere omkring, hvordan der ansøges om midlerne, når bekendtgørelsen er trådt i kraft.

Fremtidens ledelsesansvar

I løbet af 2022 afsluttede domstolene behandling af de sidste sager mod ledelsesmedlemmer i banker, som krakkede i kølvandet på finanskrisen. Helt overordnet har disse banksager ikke fundamentalt ændret ledelsesansvaret i danske virksomheder. Men der blæser nye vinde, som Brugsforeningerne også bør være opmærksomme på. For kigger man ud over Danmarks landegrænser, ser man bl.a., at ESG (miljø, samfund og ledelse), MeToo-sager og sager om overholdelse af regler kommer ind på ledelsens bord og skal håndteres korrekt. Manglende opfyldelse af omverdenens forventninger til korrekt adfærd på de her områder, kan få stor betydning for virksomhedernes eksistensgrundlag.

Med andre ord kan man sige, at det, som for få år tilbage, blev anset for bløde værdier, bliver nu anset for hårdere værdier med den konsekvens, at ledelsen skal arbejde med disse ting. Gør man ikke det, er der eksempler på, at der er en mere generel bevægelse mod større generel lyst til at sagsøge ledelsen.  

Som følge af de fornyeligt afsluttet sager ved domstolene har der været øget politisk bevågenhed på emnet, hvilket har ført til, at der er fremsat et nyt lovforslag om skærpet ansvar for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder i starten af februar.

Kompleksiteten vokser

Det er vigtigt, at der er lovregler, som medvirker til, at der er visse krav til, at man, som ledelse, agerer fornuftigt og ansvarligt, men det er vigtigt, at der også er et frirum for, at man kan træffe forkerte beslutninger som ledelsesmedlem uden at blive sagsøgt for at sikre, at de rigtige mennesker har lyst til at engagere sig i ledelseshverv, herunder bestyrelsesarbejde.

6 gode råd til ledelsen i en Brugsforening

• Sørg for, at formalia og fakta er på plads.
• Find de rette kompetencer i bestyrelsen. Forskellige medlemmer giver forskellige vinkler på udfordringer og muligheder.
• Erkend kriser og reager.
• Tilkøb relevante rådgivere.
• Ager i Brugsforeningens/andelsbevægelsens interesse. Gør jer klart, hvad det er for interesser, en bestemt beslutning varetager.
• Brug almindelig sund fornuft

Læg kræfter i bestyrelsesarbejdet

Ovennævnte skal der lægges kræfter i. Efter retspraksis lægges der vægt på, at formalia er på plads, at man f.eks. holder regelmæssige møder, har styr på, hvilket materiale som er tilgængeligt for beslutningstagerne, og skriver ordentlige referater.

Med andre ord skal man bruge sin sunde fornuft, sørge for et godt beslutningsgrundlag og omhyggelighed med formelle regler om referat, indkaldelse m.v. Hvis en beslutning kan forklares, kan det som hovedregel også forsvares.

BA afholder forskellige kurser relateret til bestyrelsesarbejde for at hjælpe med at klæde Brugsforeningernes bestyrelser godt på til ledelsesopgaven. Som eksempel kan nævnes følgende kurser:

• Intro til nye bestyrelsesmedlemmer
• Det gode bestyrelsesarbejde
• Formandsuddannelsen modul 1-3
• Bestyrelsens roller, ansvar og pligter
• Regnskab som et styringsværktøj
• Udvidet økonomi for bestyrelsesmedlemmer
• Strategiseminar

Kontak BA på 33248135, hvis du, som formand/uddeler/bestyrelsesmedlem, vil vide mere om, hvornår ovennævnte kurser afholdes, eller hvis du vil tilmeldes et af kurserne.

BA har tidligere i 2022 informeret om, hvilke momenter Højesteret har lagt vægt på i forhold til konfiskation af biler efter vanvidskørsel. Højesteret har igen for nylig skulle tage stilling til 6 nye sager om konfiskation af biler på grund af vanvidskørsel.

Kun i 1 ud af de 6 sager havde en virksomhed gjort nok for at undgå konfiskation af firmabil, som var leaset. Den pågældende virksomhed havde undervist i alkoholpolitik, indhentet straffeattest og sikret sig, at medarbejderen var klar over konsekvenserne ved brud på politikken.

Set med Højesterets juridiske briller, havde virksomheden derfor vist en stor nok opmærksomhed på vanvidskørsel under ansættelsen af chaufføren. Af den grund og på grund af de økonomiske konsekvenser for virksomheden, nåede Højesteret frem til, at der i denne ene sag ikke burde ske konfiskation af bilen.

I de 5 øvrige sager var konklusionen omvendt. Højesteret lagde i sagerne vægt på, hvor gamle bilerne var, og om det var muligt for førerne at erstatte bilernes værdi med deres indkomster. Derudover blev det tillagt betydning, om ejerne kunne have forudset, at bilerne ville blive brugt til vanvidskørsel. Hvis ejerne var leasingselskaber, fik det ligeledes betydning, om selskaberne havde taget højde for at dække eventuelle tab efter konfiskation i lejeindtægterne.

BA mener om Højesterets kendelse

Sagerne, som omtalt ovenfor, viser, at man i Brugsforeningerne skal gøre sig ekstra umage for at undgå konfiskation af biler i tilfælde af vanvidskørsel. Sagerne viser også, at der kan være tilfælde af vanvidskørsel, hvor det kan få afgørende betydning, hvad virksomheder har gjort forud for vanvidskørslen.

Foranstaltninger for at undgå konfiskation

BA anbefaler derfor, at Brugsforeningerne gør mest muligt for at sikre sig mod konfiskation. En vigtig måde at gøre det på er at have en bilpolitik, som tager højde for vanvidskørsel og indhente straffeattest. Eksempler på foranstaltninger, som Brugsforeningerne kan iværksætte for at sikre sig mod konfiskation og at få dækket et muligt erstatningskrav kan være:

• At der er et klart forbud mod at køre vanvidskørsel i firmabilen.
• At Brugsforeningen tjekker, at medarbejdere ikke tidligere er straffet for vanvidskørsel.
• At medarbejdere selv skal sikre, at andre brugere af firmabilen, herunder familiemedlemmer, ikke tidligere er straffet for vanvidskørsel eller vil køre vanvidskørsel.
• At det er klart for medarbejdere, at de skal informere om enhver retssag, hvor der er risiko for konfiskation af firmabilen.
• At medarbejdere kan blive erstatningsansvarlige overfor Brugsforeningen i tilfælde af konfiskation.
• At vanvidskørsel kan medføre ansættelsesretlige sanktioner, herunder bortvisning.

Søg på Facebook efter Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening eller tryk her 

Har du spørgsmål til nogle af punkterne i nyhedsbrevet, er du velkommen til at kontakte BAs kontor på 33248135